Spil det stærkt vanedannende 2048. GNOME 2048 er en klon af det populære puzzle-spil til én spiller. Spillet går ud på at samle tal i et gitter for at nå flisen med 2048.
Brug dit tastaturs piletaster til at skubbe alle fliserne i den ønskede retning. Pas på: alle fliserne skubbes til deres fjerneste placering, du kan ikke nøjes med at skubbe én flise, én række eller én kolonne. Fliser med samme værdi samles når de skubbes ovenpå hinanden.
Hver gang du når en ny flise stiger dit resultat. Hvis du tror det er let at nå til flisen med 2048, så lad det ikke stoppe dig. Spillet slutter ikke der. Du kan fortsætte med at samle fliser og forbedre dit resultat.
2048 blev oprindeligt skabt af Gabriele Cirulli, og har opnået stor popularitet pga. at det er stærkt vanedannende. Cirullis 2048 er i sig selv en klon af spillet 1024 og inkluderer ideer fra andre kloner.